Theodor W. Adorno

Theodor W. Adorno (født Theodor Ludwig Wiesengrund, 11. september 1903 i Frankfurt am Main, død 6. august 1969 i Visp/Schweiz) var en tysk filosof, musikolog og socialteoretiker og en ledende skikkelse i Frankfurterskolen. Hans tænkning kombinerede dialektisk metode, samfundskritik og æstetisk teori og præger derfor både litterær kritik og den moderne idéhistoriske debat om forholdet mellem kultur, magt og rationalitet. Adorno arbejdede blandt andet med musikteori og musikalsk kritik og udviklede senere en kritisk teori om moderniteten, der også angår sprogets og begrebernes rolle.

Adornos betydning for litteraturen hænger især sammen med hans negative dialektik og hans krav om at gennemskue ideologi og falsk bevidsthed gennem skærpet begrebsanalyse. Blandt hans kendte værker er Philosophie der neuen Musik, Dialektik der Aufklärung (sammen med Max Horkheimer), Negative Dialektik og Ästhetische Theorie. I forbindelse med pris- og æresmarkeringer kan bl.a. Goethe-plaketten i Frankfurt am Main og Theodor-W.-Adorno-prisen (opkaldt efter ham) fremhæves som tegn på hans varige kultur- og akademiske gennemslag. Negative Dialektik rummer også teksten “Jargon der Eigentlichkeit”, som behandler sprogkritisk og ideologikritisk problemstillinger i efterkrigstidens tysk.