Selma Lagerlof

Selma Lagerlöf (1858–1940) var en svensk forfatter, kendt for sit fortællende sprog, sin folkelige billedrigdom og evnen til at forene fantasi med skildringer af liv og tro i hjemlandet. Hun blev født i Värmland og døde i 1940 på sin hjemegn, hvilket også afspejler den dybe tilknytning til landskaber og miljøer, som præger hendes forfatterskab. Lagerlöf udviklede sig til en af Sveriges mest betydningsfulde roman- og novellestemmer og nåede et internationalt publikum gennem oversættelser.

Hendes gennembrud byggede på fortællinger med både saga- og eventyrtræk, og hun blev især anerkendt for store, sammenhængende romanfortællinger samt kortere historier. Blandt hendes mest kendte værker er Gösta Berlings saga og Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige, den sidste også udformet som en skole-/lærebogsfortælling for børn. Som litterær figur fik hun stor historisk betydning, fordi hun i 1909 modtog Nobelprisen i litteratur som den første kvinde. Nobelkomitéens begrundelse fremhævede idealisme, levende fantasi og en særlig åndelig indsigtsfuldhed i hendes forfatterskab, hvilket understregede hendes status som en toneangivende fornyer af fortællekunsten.