Peter Handke

Peter Handke (født 6. december 1942 i Griffen i Kärnten, Østrig) er en østrigsk forfatter, kendt som en af de mest indflydelsesrige stemmer i sen-tysk efterkrigslitteratur. Hans produktion spænder over romaner, fortællinger, essays, noter, teaterstykker og filmmanuskripter, ofte med fokus på sprogets og iagttagelsens særlige mekanik. Med et markant, eksperimenterende greb har Handke udforsket menneskets erfaring i dets detaljer og afvigelser, hvilket også afspejles i Nobelprisens karakteristik af hans “linguistic ingenuity”.

Et gennemgående eksempel er fortællingen Wunschloses Unglück (1972), der behandler moderens selvmord og formidler et intenst, nærgående blik på sorg og erindring. Blandt hans øvrige kendte værker er Die linkshändige Frau, samt flere dramatiske tekster som Kaspar og Über die Dörfer. I 1973 modtog Handke Georg Büchner-Preis, og hans internationale anerkendelse kulminerede med Nobelprisen i litteratur 2019. Handkes betydning ligger især i hans evne til at fornye fortællestil og teatertænkning gennem en konsekvent sproglig nøjagtighed og en vilje til at skubbe læserens/tilskuerens forventninger.