Jorge Luis Borges

Jorge Luis Borges (1899–1986) var en argentinsk forfatter, hvis korte prosatekster, essays og digte kom til at få afgørende betydning for den spansksprogede og internationale litteratur. Han debuterede tidligt og udviklede sig til en skrivekunst, hvor labyrintiske mønstre, spejlinger af tid og identitet og en næsten teologisk nysgerrighed efter mening prægede både fortællinger og kritiske tekster. Som genrebetegnes han ofte som forfatter af noveller og essayistik med forbindelser til bl.a. modernisme og postmodernistisk metafiktion.

Blandt hans mest kendte værker er novellesamlingerne Ficciones og El Aleph samt tekster som “El jardín de los senderos que se bifurcan”, “Pierre Menard, autor del Quijote” og “Funes el memorioso”. Borges blev også en markant intellektuel stemme gennem sin virke som biblioteksmenneske: han var direktør for Argentinas Nationalbibliotek i perioden 1955 til 1973, og hans arbejde med den litterære tradition forbandt arkiv, læsning og genfortælling i et samlet forfatterskab.

Han modtog adskillige store priser og udmærkelser. Han fik National Prize for Literature i Argentina og modtog Miguel de Cervantes-prisen. Han blev også tildelt den internationale Prix Formentor sammen med Samuel Beckett, og han blev hyldet bredt med hædersbevisninger fra universiteter og kulturelle institutioner. Borges’ betydning ligger især i hans evne til at gøre korte former til tankeapparater, hvor fiktion og idéhistorie smelter sammen og fortsat præger senere forfatteres fortælleformer og litterære ambitioner.