Immanuel Kant

Immanuel Kant (1724–1804) var en tysk prøyssisk filosof og en af oplysningstidens mest betydningsfulde tænkere. Han blev født i Königsberg og døde samme sted, og hans forfatterskab formede især moderne erkendelsesteori, etik og æstetik. Kant arbejdede i mange år ved universitetet i Königsberg og blev siden knyttet til en stilling som professor i logik og metafysik, hvor han fortsatte sit virke til få år før sin død.

Som filosof knyttes han især til den kritiske metode, hvor spørgsmål om, hvad menneskelig fornuft kan begrunde, undersøges systematisk. Hans gennembrud i den teoretiske filosofi er kendt fra Kritik af den rene fornuft, mens Kritikken af den praktiske fornuft formulerer grundlaget for hans moralske filosofi og idéen om et princip, der kan fungere som grundlag for handling. Værket Kritik der praktischen Vernunft indgår dermed i den række af “kritikker”, der har haft varig indflydelse på eftertidens tænkning, herunder traditionerne omkring kantiansk filosofi og tysk idealisme. Selvom Kant ikke primært regnes som “litterær” forfatter i traditionel forstand, er hans skrifter centrale i litteratur- og idéhistorien som fundament for store etiske og filosofiske debatspor.