Edith Wharton

Edith Wharton (født 24. januar 1862 i New York, USA; død 11. august 1937 ved Saint-Brice-sous-Forêt nær Paris) var en amerikansk forfatter, bedst kendt for sit realistiske og skarpt iagttagende forfatterskab om overklassens liv og moralske koder. Hendes værker spænder især over romaner og noveller, hvor hun undersøger status, ægteskabelige strategier og de sociale mekanismer, der former menneskers muligheder. Wharton debuterede som fortæller med kortprosa, men slog for alvor igennem som romanforfatter med værker, der fastholdt samtidens psykologiske spændinger og de sociale omkostninger ved at leve efter uskrevne normer.

En af hendes mest berømte romaner er The Age of Innocence, som vandt Pulitzer Prize for Fiction i 1921, og som samtidig gjorde hende til en af de mest markante skikkelser i amerikansk litteraturhistorie. Hun blev også anerkendt for sin litterære essayistik og kritiske tænkning, blandt andet i The Vice of Reading, hvor hun behandler læsning som en kulturel praksis med både potentiale og fare, når den løsriver sig fra ansvarlig tænkning og modning af smag. Whartons betydning ligger i hendes evne til at gøre sociale systemer læsbare gennem levende karakterer og præcis stil, og hun regnes derfor som en central stemme i den moderniserede realistiske tradition.