'Rustvogn' af Morten Nis Klenø
Ned af Snehvidevej går vi, efteråret, nymånen og jeg. Støvregnen er stilnet en smule af, himlen er sort som den kop seniorkaffe, jeg netop har drukket i Normans stue. Gadebelysningen er sparsom herude eller nærmest ikke-eksisterende. Kun hver tredie lygte er tændt, og i mørket er jeg ét med stjernerne, som ligger ganske tæt over mit hoved.
Men først nu opdager jeg, hvor tyk tågedisen er. Træer, buske og huse synes pludselig at svæve frit, som havde de revet sig løs fra jorden og nu var på vej væk. Og nede for enden af Snehvidevej kan jeg se mørket rejse sig mod mig, som et forunderligt drømmesyn i første fase. Åh, hvor jeg dog elsker disse mørke vandringer ...
Prissammenligning
Alle priser er inkl. moms og oplysningerne er vejledende.